Nu skal stemmerne under kontrol
Undersøgelser viser, at en langt større del af befolkningen, end man hidtil har reget med, hører stemmer. Deres erfaringer kan gennem en ny metode hjælpe psykisk syge med at få kontrol over stemmerne og få medicinforbruget ned.
Af Pia Ørskov, journalist
Ilse Jensen var 14 år, da stemmen kom. Når andre havde det skidt, følte hun, det var hendes skyld, og så kom stemmen og begyndte at blande sig i hendes liv. Og i Ilses familie var der nok at have det skidt over. Hendes far drak, og hun syntes, at hendes mor var umulig at have med at gøre. Problemerne tog hårdt på teenagepigen, der følte, at det hele var hendes skyld. Og så kom stemmen.
- Det er forskelligt, hvad stemmen siger. Nogle gange hagler den ned over mig med beskyldninger om, at jeg er en dårlig mor og et dårligt menneske. Så siger den, at jeg lige så godt kan gå ud og hænge mig med det samme, for jeg er ikke bedre værd. Andre gange kommenterer den alt, hvad jeg laver, og siger dårlige ting om alt, hvad jeg foretager mig, siger Ilse Jensen, der nu er 42 år.
Stemmen blev efterhånden mere og mere dominerende, og det betød, at hun som helt ung trak sig tilbage fra kammeraterne og det almindelige liv. I perioder lagde hun sig syg, fordi hun ikke kunne foretage sig noget, uden at stemmen blandede sig. Det blev også til flere selvmordsforsøg, når stemmen krævede, at hun skulle tage sit liv.
- Da jeg var 28 år, blev jeg indlagt for første gang på psykiatrisk afdeling. Indtil da havde jeg ikke fortalt nogen, at jeg hørte stemmen. Men på sygehuset var der en sygeplejerske, der spurgte, om jeg hørte stemmer, og så forstod jeg, at jeg ikke var den eneste, der hørte stemmer. Det var en stor lettelse, siger Ilse Jensen.
Medicin fik ikke stemmen væk
De næste otte år blev fyldt med medicin og mere end 20 indlæggelser på sygehuset. På trods af behandlingen blev stemmen ved med at bestemme og kontrollere hendes liv.
- Mit liv var hårdt. Stemmen var der hele tiden. Medicinen tog noget af min angst, men den fik ikke stemmen væk. Jeg var meget påvirket af medicinen og af bivirkningerne. Jeg tog meget på i vægt, var utrolig træt og sad og savlede. Jeg var som en zombie i de år, husker Ilse Jensen.
For seks år siden flyttede hun til Rosengården i Skjern, som er et socialt udviklingssted for mennesker med sindslidelser. Her fik hun bl.a. kontakt med lederen Nina Stenshøj, som på en konference i Holland havde lært om en ny, relativ enkel metode til at hjælpe mennesker, der hører stemmer. I modsætning til andre metoder er den ikke baseret på teorier, men på de erfaringer, stemmehørere – der ikke er psykiatriske patienter - har.
Fire procent hører stemmer
Den hollandske metode er udviklet af professor i psykiatri Marius Romme og psykoterapeut Sandra Escher. De lavede i midten af 1980’erne en stor undersøgelse af den almindelige befolkning, som viste, at omkring fire procent hører stemmer. Op mod to tredjedele af dem lever et fuldstændigt normalt liv og har ikke brug for at søge hjælp, fordi de har kontrol over stemmerne og kan forklare andre, hvad der forgår i deres hoved. Romme og Escher fandt ud af, hvilke erfaringer de raske stemmehørere havde, og ud fra det lavede de en metode, der kan hjælpe den anden gruppe af stemmehørere, som er psykiatriske patienter.
- Vi har i det psykiatriske system ikke haft en metode, der kunne hjælpe mennesker, der hører stemmer. I årevis har devisen været, at vi skulle fortælle dem, at stemmerne bare var noget, de forestillede sig, og at den virkelighed, de oplevede, ikke var rigtig. Der var simpelthen ikke noget, vi kunne gøre, siger Nina Stenshøj, der er den eneste i Danmark, der underviser i den nye metode.
Stemmen får et navn
Metoden er delt op i to. Første del er udformet som et interview, hvor stemmehørerne igennem en lang række spørgsmål finder ud af, hvem deres stemme er, hvad den hedder, hvilket køn den har, hvor hyppigt den kommer. På den måde får stemmehøreren en relation til den og kan begynde at kommunikere med den og få kontrol over den. Herefter kan man gå videre med anden del af metoden, som er egentlig terapi, der skal hjælpe med at finde årsagerne til, at stemmen er der.
Første del af metoden kan udføres af personale, der er vant til at arbejde socialterapeutisk, mens den terapeutiske del kræver en uddannet terapeut.
- Det er en stor fordel, at første del er så let at gå til og ikke kræver, at man er psykolog. Det betyder, at mange kan arbejde med den og hjælpe stemmehørerne. Det viser sig, at desto mere der bliver talt om stemmerne, jo mere hold får stemmehørerne på dem, og jo mere lettede bliver de, siger Nina Stenshøj.
Metoden hjælper også stemmehørerne med forslag til, hvad de kan gøre for at få kontrol over stemmerne. F.eks. kan man begynde at lave aftaler med stemmerne om, hvornår de må sige noget. For Ilse Jensen hjælper det at svare stemmen igen
- Stemmen er blevet mindre dominerende, og når den kommer, véd jeg, at jeg med det samme skal snakke med den og sige, at det ikke passer, hvad den siger. På den måde kan jeg forhindre, at den får taget overhånd. Jeg har fået et rigere og bedre liv og er begyndt at leve i stedet for kun at overleve. For et år siden kunne jeg ikke lave mad, men det er jeg begyndt at gøre nu, siger Ilse Jensen.
Hendes medicinforbrug er gået voldsomt ned, og det samme er de bivirkninger, hun kæmpede med tidligere.
Overraskende mange
De hollandske behandleres undersøgelser peger på, at ca. fire procent af en normalbefolkning hører stemmer.
- Undersøgelsen kan overføres til danske forhold og betyder, at op mod 200.000 danskere hører stemmer. Jeg er overrasket over, at tallet ligger så højt, og at op mod to tredjedele af dem kan leve et almindeligt liv og ikke har brug for hjælp, siger Nina Stenshøj.
Hun mener, det er vigtigt at få mere fokus på den store gruppe af stemmehørere, så de kan få en større accept af sig selv.
- Som hos andre minoritetsgrupper betyder det noget at kunne stå frem og være sig selv bekendt i stedet for at skulle gå stille med dørene og føle, at det er skamfuldt at skille sig ud. Jeg håber, at den nye viden kan være med til at gøre det mere accepteret at være stemmehører, og at behandlerne i systemet ikke tager det for givet, at man er sindssyg, fordi man hører stemmer.
Nina Stenshøj fungerer som formidler i Videnscenter for Socialpsykiatri og har i det sidste års tid undervist ansatte i psykiatrien i Ringkjøbing Amt i den hollandske metode. Den er blevet godt modtaget både på de psykiatriske afdelinger og i socialpsykiatrien, hvor man som det første amt i landet er begyndt at anvende den. Efterfølgende har de hollandske behandlere været på besøg for at følge op på undervisningen. De er inviteret igen i slutningen af året, hvor Nina Stenshøj også vil invitere stemmehørere og deres pårørende til at deltage i et større arrangement.
Fakta: Hvem hører stemmer?
Behandlere i det psykiatriske system er enige om, at når man begynder at høre stemmer, er det psykens forsvar mod problemer, som er for svære at acceptere. Selv om stemmerne kan give meget angst, kan de også virke som beskyttelse mod en angst, der er svær at håndtere. F.eks. ser man ofte, at unge mænd, der har været i krig, begynder at høre stemmer. Incest, isolationsfængsling og andre voldsomme og traumatiske oplevelser kan også medføre, at man begynder at høre stemmer. Spørger man stemmehørerne, hvor stemmerne kommer fra, kan svarene være, at de er sendt af Gud, engle, ånder, genfærd eller Satan.