Foredrag ved Olga Runciman
Torsdag d. 19 januar 2012
På Rosengården i Skjern.
Olga har erfaring som professionel og som bruger af psykiatrien. Hun er stemmehører og næstformand for det Danske Stemmehørernetværk.
Olga fortalte levende og inspirerende om sit liv som stemmehører, og om brobygning mellem ”sindssyg” og ”normal”, ud fra sin faglige og ikke mindst sin personlige erfaringer.
Allerede som 4 – årig hørte Olga sin første stemme, som hun troede var Gud, senere kommer der flere stemmer. Olga fortalte om sammenhængen med hendes livshistorie og stemmerne.
Stemmerne havde i mange år magt og kontrol i Olga`s liv. Hun oplevede, at de var stærkere end hende, indtil hun begyndte at arbejde systematisk med stemmerne. Det bevirkede, at hun begyndte, at få styrke til at få fat i livet igen. Olga betragter ikke det, at høre stemmer som sygdom, men som en reaktion på det liv hun har levet, og kan i dag anvende stemmernes budskaber som følelsesmæsssige reaktioner, og handle konstruktivt ud fra det.
Olga er stolt af at være stemmehører, og er aktiv i foreninger og sammenhænge på verdensplan, hvor stemmehører og deler erfaringer og tiltag i fht. Den specielle evne de har som stemmehørere.
Hun brænder for at gøre op med den fastlåshed, der ofte følger i kølvandet på en psykiatrisk diagnose.” Man skal ikke slå budskaberne ihjel, før man har hørt dem ” citat: Marius Romme.
