Kære Medlem

D. 4. december havde vores forening 1 års fødselsdag, og i den anledning modtager du vores første nyhedsbrev.


Selvom vi alle er nybegyndere i bestyrelsesarbejde, synes vi godt vi kan være vores indsats i foreningen bekendt. Vi har søgt en kommunal fond, hvor vi har fået bevilget penge til en folder, som vi har fået trykt i 1600 eksemplarer til uddeling i lægehuse, psykiatriske afdelinger, støttecentre i kommunen og lign. steder. Du modtager hermed 2 stk. folder, og hvis du synes, der er steder, hvor folderen ikke ligger, men hvor de kunne have glæde af den, må du endelig kontakte os for at få tilsendt nogle flere.

Samtidigt vedlægger vi indbetalingskort, som vi håber at du vil benytte, prisen for at være medlem er stadig på 100 kr. om året. Du kan også overføre pengene direkte på vores konto med reg. nr. 7651 og konto nr. 2226986.

Vi har også arbejdet på at få lavet en hjemmeside, den er stadig under udvikling, men du vil kunne klikke dig ind på og se hvor langt vi er nået. Du må meget gerne komme med kommentarer til hjemmesiden, så vi kan gøre den bedre.

I juni tilbyder vi et foredrag med ph.d. studerende Sidsel Busch fra København og en rask stemmehører, der kommer og fortæller om, hvad der tales om i andre selvhjælpsgrupper. Sidsel er ved at lave en afhandling om det at høre stemmer. Hun har over en periode haft sin gang på Rosengården, og fulgt de stemmehøregrupper der findes der. Den nærmere dato for Sidsels foredrag, vil blive oplyst senere, og du vil naturligvis som medlem kunne deltage gratis.
Vi satser på, at der vil blive tale om andre arrangementer i løbet af
2008.


Med venlig hilsen

Foreningen SIRS