Vedtægter for stemmehørerforningen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

§ 1. Navn & Hjemsted

Foreningens navn er:

Stemmehørerforeningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, kaldet SIRS

Hjemsted er:

Ringkøbing-Skjern Kommune

 

§ 2. Formål.

Formålet er:

At være medvirkende til at mennesker som "hører stemmer" får et bedre liv.

Forum hvor man mødes, og lærer af hinandens oplevelser og erfaringer.

At etablere gensidig støtte for stemmehørere og deres pårørende.

At formidle viden om stemmehøring.

At arbejde for afstigmatisering af mennesker der hører stemmer.

 

§ 3. Medlemskab.

Medlemskab af SIRS er for:

1. Stemmehørere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
2. Personer, foreninger og organisationer i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er interesseret i at fremme SIRS´s arbejde

 

§ 4. Kontingent.

Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

 

§ 5. Regnskab.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Første regnskabsår er fra 4. december 2006 - 31. december 2007

 

§ 6. Generalforsamling.

1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt, senest med udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel skriftligt til samtlige medlemmer.

3. Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest en 1 uge før generalforsamlingen.

4. Alle medlemmer, der har betalt kontingent, kan deltage i afstemninger på generalforsamlingen.

5. Dagsorden har følgende faste punkter:

1. Valg af referent og dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Foreningens regnskab for det forløbne år og godkendelse.
4. Kontingent og budget for kommende år.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelses medlemmer.
7. Valg af 2 bestyrelsessuppleater.
8. Valg af revisor og suppleant.
9. Evt.

Der afholdes ikke ordinær generalforsamling i 2007, hvorfor bestyrelsen er valgt indtil næste ordinære generalforsamling i 2008.

 

§ 7. Ekstraordinær generalforsmling.

Ekstraordinær generalforsmling afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det.

Anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af udførlig dagsorden.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter anmodningen.

Indkaldelse skal udsendes senest 2 uger før afholdelsen.

Dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent
2. Generalforsamling emne
3. Indkomne forslag
4. Evt.

 

§ 8. Stemmeret og afstemning:

Stemmeret til genalforsamling har de fremmødte individuelle medlemmer.

Medlemmer der er i restance med kontingent, har ikke stemmeret.

Medlemmerne træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, undtagen i de tilfælde hvor der til afstemningen foreligger forslag til vedtægtsændringer eller oplsning af foreningen.

Afstemningen sker ved håndsoprækning, men såfremt dirigenten eller et medlem forlanger det, skal afstemningen ske skrifligt.

I tilfælde af afstemninger skal er, i alle organer, altid være overvægt af stemmehørere.

Er dette ikke tilfældet tildeles de stemmehørende flere stemmer, så de altid vil have majoriteten i forhold til ikke stemmehørere.

 

§ 9. Bestyrelsen.

Foreningens daglige ledelse er den på generalorsamlingen valgte bestyrelse, der består af 5 medlemmer.

På det første møde efter ordinær generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

Formand skal være stemmehører.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen.

Genvalg kan ske.

3 bestyrelsesmedlem vælges de lige år og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges de ulige år.

Bestyrelsessuppleanter forventes at deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 2/3 af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen har retten til at opsige ethvert medlemskab, hvis der er tungtvejende grunde derfor.

Den hvis medlemskab overvejes ophævet har ret til at blive hørt af bestyrelsen inden endelig beslutning.

Formanden skal i årsberetningen oplyse om evt. opsigelser af medlemskaber i den forløbne periode.

 

§ 10. Opløsning af foreningen.

Foreningen kan kun opløses på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf en ene skal være ordinær.

Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens aktiver andre foreninger for stemmehørere og for personer med psykiske lidelder.

Hvem midlerne tildeles, afgøres på foreningens sidste generalforsamling.

Såleded vedtaget på den stiftende generalforsamling